Min egen...

Det er mærkeligt jeg tænker over det her, men lige pt. Køre alle mine tanker rundt i hoved på mig, og dette er det der gør ”mest ondt” lige nu..

Jeg har altid været min egen, især i de små klasser. Da jeg ikke gik i det samme tøj som de andre og havde andre interesser..

Men med årene er jeg begyndt at ligne de andre mere og mere, men alligevel vil jeg altid prøve at skælde mig ud fra ”flokken” på en eller anden måde.

Men lige nu syntes jeg det er svært at være blandt fremmede, da jeg ikke rigtig ved hvem jeg vil være, selvom folk vil sige jeg helt klart skulle være den ”søde Mai” som jeg har været langtid nu, men til tider savner jeg virkelig også bare at bruge tid på mig selv og opføre mig åndsvagt som den ”gamle Mai”..

Jeg tror jeg er blevet for voksen med tiden, da jeg har oplevet en masse ting i mit liv, som jeg måske ikke skulle ha’ oplevet.  Men lige nu ønsker jeg virkelig bare at være ”ung” ligesom de fleste andre, så vil jeg nok også kunne forstå andre mennesker på min egen alder, for det har jeg meget svært ved til tider..

Tror det bliver svært at lave om på, men vil prøve da jeg savner det gamle jeg.